Calibrate Marketing og Medie Update: Brug AI til bedre Google Ads performance

Publiceret maj 1, 2024

Calibrates Head of SEM & Performance Marketing, Jørgen Petersen, fortæller om mulighederne for at benytte kunstig intelligent til at effektivisere og optimere Google Ads performance.

I en verden, hvor data og teknologi spiller en stadig større rolle i markedsføring, er det afgørende at udnytte alle tilgængelige muligheder for at opnå succes. Her er Google Ads ingen undtagelse.

Google har igennem de senere år, lanceret en lang række AI-muligheder på Google Ads, med formålet om at effektivisere og optimere, for at forbedre performance.

Kend AI-mulighederne i Google Ads

Mulighederne for at anvende AI i Google Ads, er ikke til at undgå. Kampagner kan genereres på baggrund af AI, indstillinger kommer med AI opdateringer, og anbefalinger genereres ud fra AI og data.

Ved hjælp af kunstig intelligens har Google lanceret en lang række muligheder, bl.a.:

  • Smart bidding, som har sat nye standarder, i forhold til KPI-mål og valg af budstrategi, altså dine kampagnemålsætninger.
  • Nye kampagnetyper (Performance Max & Demand Gen), som via et centralt styret setup, giver annoncører muligheder for at foretage annonceindkøb på tværs af kanaler.
  • Aligne kontostruktur med et AI-setup. 
  • Generering af tekster, søgeord og videoer ved hjælp af AI-teknologier.

Anvendelsen af disse teknologier er med til at give annoncørerne nye måder at sammensætte sine budskaber og kreative vinkler, eller anvende holistiske tilgange for at nå ud til deres kunder, hvad enten der tales om high, mellem eller low funnel aktiviteter. 

Overordnet set er mulighederne mange – kontostrukturering, kreative elementer og søgeordsgenerering – spørgsmålet er kun om Google skal tage styringen, eller hvor meget kontrollen man selv vil have over kontoen. 

Vær opmærksom på begrænsningerne

Anvendelsen af Googles AI-teknologier har også begrænsninger. Det er blevet endnu tydeligere med lancering af især Performance Max, hvor Google har udviklet en kampagnetype, der samler alle kampagnens annonceringsplatforme i én kampagne.

Performance Max har i lang tid været en ”black box”, når det kommer til data, og selvom der er blevet åbnet lidt op, er det stadig kun den samlede performance, på tværs af Search, Shopping, Video og Display, der kan måles i Google Ads rapportering. 

Den manglende indsigt i data er en generel ulempe ved AI-teknologier, og derfor også en begrænsning, der skal tages højde for, når teknologierne anvendes i forbindelse med Google Ads.

Dyk dybere ned i data med Calibrate

Der findes altså mange måder at gøre brug af AI på Google Ads, og endnu flere er på vej. Men en ting er at kende dem, en anden er at anvende dem effektivt og kunne måle en effekt. En tredje er at sikre, at både opsætningen og retningslinjer følger den strategi, der er lagt. 

Hos Calibrate har vi stor fokus på at kunne dykke dybere ned i data end hvad Google Ads rapporter normalt giver mulighed for. Det er essentielt for os at kunne tage de rigtige dialoger med vores kunder og lægge strategier herefter. 

Derfor anvender vi også en lang række værktøjer, såsom API-løsninger, Script, dashboards og mailnotifikationer, der er med til at skaffe os indsigt og klarhed over performance.

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du spørgsmål til, hvordan du arbejder med Google Ads og AI, eller er du i tvivl om din kontos opsætning eller performance, er du velkommen til at kontakte Head of Search & Performance Jørgen Petersen, som gerne tager en dialog om din konto og dens nuværende opsætning.