Nu kan Outdoor målrettes langt mere effektivt 

Publiceret april 8, 2024

Calibrates Broadcast & Investment management Director Nicklas Blom giver en guidet tur gennem de nye muligheder for målretning og effekt, programmatisk indkøb af outdoor-reklamer giver dig som annoncør. Læs mere her.

Du kender det sikkert allerede, når en bannerkampagne skal placeres med de rigtige indrykninger: Programmatisk indkøb af reklameplads, så budskaberne dukker op de rigtige steder på de rigtige tidspunkter og dermed rammer de rigtige målgrupper. Nu er denne dynamik også mulig på Outdoor mediet – hvor man nu kan indkøbe reklameplads programmatisk for outdoor-reklamer.  

Sådan fungerer programmatisk indkøb af outdoor-reklame 

Programmatisk indkøb af reklameplads er en automatiseret proces, hvor annonceringspladser købes og sælges i realtid gennem online platforme og digitale markedspladser. Systemet gør det muligt for annoncører at nå deres målgrupper præcist og effektivt ved hjælp af data og algoritmer, der styrer placeringen og timingen af outdoor-annoncerne. 

Inden for outdoor-reklame har programmatisk indkøb muliggjort en helt ny måde at planlægge og implementere kampagner på. Traditionelt set har outdoor-reklamer været statiske og har haft en begrænset målretning. Med den programmatisk tilgang kan annoncører nu skræddersy deres budskaber til specifikke segmenter af deres målgruppe og opnå større synlighed og effekt. 

Muligheder for danske annoncører 

I Danmark er programmatisk indkøb af outdoor-reklamer stadig i sin spæde fase sammenlignet med mere modne markeder som USA og Storbritannien. Så glæd dig, der er meget mere på vej. Dog er flere teknologivirksomheder og reklameplatforme begyndt at integrere outdoor-reklamer i deres programmatisk tilbud på det danske marked. 

Det åbner op for en lang række muligheder. Ved hjælp af geografiske data, demografiske oplysninger og adfærdssegmentering kan annoncører nu målrette deres udendørs reklamer på en mere effektivt end nogensinde før. For eksempel kan en detailvirksomhed rette sine reklamer mod specifikke områder med høj indkomst, hvor deres målgruppe sandsynligvis bor eller arbejder.  

Justering og optimering undervejs 

Programmatisk indkøb af outdoor-reklame har en række indlysende fordele. Udover øget målretning og effektivitet giver det også mulighed for bedre måling og analyse af kampagner. Annoncører kan nøje overvåge, hvordan deres reklamer performer i realtid og foretage justeringer undervejs for at optimere resultaterne. 

Spørgsmål eller brug for hjælp?  

Kontakt Calibrate hvis du har spørgsmål eller til mulighederne med programmatisk indkøb af outdoor? Det er blandt andet  vigtigt at sikre, at de data, der bruges til målretning, er nøjagtige og relevante.