Transparens & objektivitet

Publiceret september 6, 2023
Kategori

Hos Calibrate er objektivitet og transparens kernen i vores værdisæt og vores samarbejdsmodel mod vores kunder.

Kan man drive et mediebureau med et værdisæt, der garanterer kunderne en fuldt transparent forretningsmodel, fuld økonomisk gennemsigtighed, fair samarbejdsrelationer og at bureauets indtjening er 100% uafhængig af rådgivningen?

Svaret er ja, og det er vi heldigvis ikke alene om at mene. For Calibrate er både 2022 og 2023 kåret som Danmarks mest objektive og transparente mediebureau i den årlige imageanalyse ”My Image Bureau”.

Hos Calibrate er objektivitet og transparens kernen i vores værdisæt og vores samarbejdsmodel mod vores kunder.

Vi tjener vi det samme, uanset hvilke anbefaling vi finder frem til er den rigtige for din marketingudfordring. Derfor er de råd, vi giver vores kunder, ikke ‘farvede’ af, hvor stor en indtægt vores bureau kan få ved at anbefale én medieplatform frem for en anden. Den form for ubetinget objektivitet ved vi gør en forskel for vores kunders ROI – det resulterer simpelthen i bedre løsninger og mere effektive kampagner. Derudover mener vi, at det etisk er det eneste rigtige grundlag for et langvarigt og tillidsfuld samarbejde, der gavner vores kunder forretning.

Vores 100% transparente tilgang betyder, at vi tjener det vi aftaler for vores rådgivning og eksekvering, og ikke andet. Vi giver alle godtgørelser og rabatter retur til vores kunder og har ingen kick back eller volumenaftaler med medier, adtech og dataleverandører.

Det føles både godt og rigtigt, og vi tror det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at reetablere den troværdighed, som mediebureauerne engang havde. Og så er det også med til at sikre, at vores kunder opnår endnu større effekt af deres marketinginvesteringer. Hovedparten af vores kunder oplever 20-25% større effekt i form af flere besøg på deres sites, større omsætning i webshoppen og flere kliks på deres bannere, efter de er startet med at samarbejde med os.

Når du bliver kunde hos Calibrate, kan du altså være 100% sikker på:

  1. Finansiel gennemsigtighed & transparens – alle rabatter og godtgørelser gives tilbage til vores kunder. Vi tager ikke noget mark-up eller anden indtjening fra hverken godtgørelser, volumenaftaler, medie cases, ad-tech partnere eller data leverandører.

  • Objektivitet og neutral rådgivning – vi tager det samme i fee uanset løsning. Derudover ejer vi ikke egne medier eller videresælger medieplads. Det overlader vi til medierne. Den tilgang sikre den neutrale og objektive rådgivning
  • Uafhængighed – vi er ikke ejet af andre bureauer, medier eller globale holdingselskaber.
  • Et gennemskueligt og fair fee – vi arbejder som rådgivere og aflønnes pr. time for den tid, vi har aftalt at bruge. Det synes vi er mere fair end en kompleks (og ikke altid lige gennemskuelig) aflønningsmodel med mange forskellige fees, godtgørelser og kick backs.

Ovenstående er desværre langt fra normen i markedet i dag, hvor uklare forretningsmodeller og manglende transparens gør, at 1 kr. i mediebudget ofte betyder, at der kun investeres 75-80 øre hos mediet. Det sker ikke hos Calibrate, fordi hvor vores tilgang sikrer, at 100% af mediebudgettet ender hos medierne, hvor det kan skabe maksimal effekt for din forretning.

Kåringerne som Danmarks mest objektive og transparente mediebureau i både 2022 og 2023-imageanalysen ”My Image Bureau, bekræfter os i, at vores værdier er de rigtige. For os selv, og for vores kunder.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvordan et 100% transparent samarbejde, hvor du får maksimal effekt af (hele) mediebudgettet, kunne se ud.