GA4, Piwik Pro, Matomo eller noget helt fjerde?

Publiceret maj 16, 2023
Kategori

Dette er der blevet skrevet meget om det sidste halve år efter, at Google Analytics 4 (GA4) her i Danmark er erklæret ulovlig af Datatilsynet. Men bare rolig, der er en løsning, der kan lovliggøre brugen af GA4 igen!

Ifølge Datatilsynet kan du via pseudonymisering blive ved med at anvende Google Analytics.

Pseudonymisering er en metode til at behandle data på, så der ikke kan identificeres individuelle brugere – inden dataen sendes videre til Googels servere i USA, og derved er brugen i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.

Denne pseudonymisering betyder, at du kommer til at miste nogle af de parametre som Google benytter såsom f.eks User ID og det vil ikke være muligt at genkende brugere på tværs af platforme. 

Men hvad taler så for at gå med pseudonymisering af dataen?

  1. Bevaring af kontinuitet: Ved at implementere pseudonymisering bevarer du kontinuiteten i dit eksisterende web analytics setup, hvis jeres nuværende tool er Google Analytics. Du undgår besværet med at skulle migrere til et nyt system, hvilket kan være tidskrævende og kræve omfattende ændringer i din tracking og rapporteringsproces.
  • Beskyttelse af investeringer: Hvis du allerede har investeret tid og ressourcer i at opsætte og tilpasse dit eksisterende web analytics system, kan pseudonymisering hjælpe dig med at bevare disse investeringer. Du undgår at skulle starte forfra med et nyt system og kan fortsætte med at udnytte de indsigter og analytiske muligheder, som du allerede har etableret.
  • Minimal oplæring og overgang: En anden fordel er, at pseudonymisering tillader dig at fortsætte med at bruge dit eksisterende GA4-setup uden behov for omfattende oplæring af medarbejdere i nye systemer. Du kan udnytte dit teams eksisterende viden og undgå unødvendig omstilling og ressourceforbrug.
  • Mulighed for at slukke: En vigtig pointe er, at pseudonymisering kan slukkes, når EU og USA når frem til en ny dataaftale, der igen gør dataoverførsler lovlige. Med pseudonymisering har du fleksibiliteten til at vende tilbage til din nuværende situation uden besværet ved at skulle ændre hele dit system eller opsætning. Dette giver dig mulighed for at tilpasse fremtidige ændringer uden at miste det eksisterende grundlag.

Ved at vælge pseudonymisering får du derfor en økonomisk fordel ved at undgå udgifterne ved betalingsbaserede systemer, undgå oplæring i nye systemer og bevare fleksibiliteten til at tilpasse fremtidige ændringer i databehandlingsaftaler.

Det kan være en god idé at søge rådgivning fra en juridisk ekspert eller en specialist i databeskyttelse for at sikre, at du overholder gældende love og regler før du går i gang med en implementering af pseudonymisering

Hos Calibrate har vi masser af erfaring med at implementere pseudonymisering, Vi har hjulpet mange af vores kunder med at få denne løsning op at køre. Selvom vi ikke er juridiske eksperter, kan vi tilbyde jer vores tekniske ekspertise og hjælpe med at sikre, at jeres data er beskyttet og anonymiseret i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Vi fokuserer på at levere tekniske løsninger, der giver dig mulighed for at få værdifuld webstatistik uden at gå på kompromis med privatlivet eller lovgivningen.