Independent Nordic Network

Publiceret februar 8, 2023
Kategori

Calibrate, HowCom, TRY Opt og NØRR3 lancerer en bureaukoalition, der skal give de nordiske annoncører et uafhængigt og transparent alternativ, når de skal vælge deres kommende mediebureaupartner.

Independent Nordic Network, “INN”, bliver navnet på det nye nordiske mediebureausamarbejde, der er dannet af de etablerede, lokale og uafhængige bureauer: Calibrate i Danmark, HowCom i Sverige, TRY Opt i Norge og NØRR3 i Finland.

De fire lokale bureaudirektører er begejstrede for den nye bureaukoalition:  

"Vi er fire lokale bureauer, der deler det samme værdisæt og tilgang til at levere værdi og maksimere effekten af vores kunders marketinginvesteringer. Vi er alle lokale og uafhængige bureauer, bemandet med senior kompetencer. Derudover er vores bureaumodel bygget på den samme transparente platform, nemlig en 100% gennemsigtig og objektiv tilgang til det at drive mediebureau og skabe værdi for annoncørerne," udtaler Heinrich Thomsen, CEO i Calibrate.

De fire bureauer er alle førende på deres respektive markeder. NØRR3 I Finland og HowCom I Sverige er rangeret som nr. 1 i årets bureau af Regi, TRY Opt i Norge er årets mediebureau i Byråprofil og Calibrate er rangeret som nr. 1 i Danmark på "Uvildig & Transparent" i MyImage Bureau 2023.

"Vi ved, at mange nordiske annoncører leder efter et alternativ til de nuværende muligheder, som hovedsageligt består af de nordiske repræsentanter fra de fire store globale bureaukoncerner," siger Fredrik Lundgren, CEO i HowCom.

"Vi har allerede haft mulighed for at arbejde sammen om et par nordiske kunder, og kemien er god," forklarer Gunnar Stensaker, CEO i TRY Opt. "Når vi har så ens værdier og agentur-DNA, er det let at finde fælles fodslag omkring formalisering af vores samarbejde og etablering af INN - Independent Nordic Network".

Det nye nordiske bureausamarbejde vil bestå af mere end 160 medarbejdere med base i Stockholm, Oslo, København og Helsinki, og håndtere en samlet medievolumen på mere end 130 millioner euro i 2023. Læs mere på www.independentnordicnetwork.com

"Vi tror virkelig på, at nordiske annoncører sætter værdi på vores uafhængige, transparente og objektive tilgang til, hvordan et mediebureau skal fungere. Vi er også overbeviste om, at vores uafhængighed og forretningsforståelse vil skabe et samarbejde med vores kunder, der gør at de både føler sig prioriteret og i hverdagen kan se at de modtager rådgivning med høj faglighed. Det ved vi, at mange nordiske annoncører efterspørger i dag", slutter Anni Honkaniemi, CEO i NØRR3.