En tiltrængt transparent løsning

Publiceret oktober 8, 2020

Hos Calibrate har vi som nogle af de første testet den nye Publisher Platform. Platformen viser gode takter, men den kan ikke stå alene og bør derfor indgå, som et af flere elementer på annoncørernes kampagner.

Kompleksiteten ved tech, data og ikke mindst forhandlingsstyrke har længe gjort, at det har været de færreste forundt at drive virkeligt stærke displaykampagner, men det er ikke længere tilfældet.

Med den nye Publisher Platform kan enhver annoncør, stor som lille, nemlig få en imponerende bred dækning hos danske kvalitetsmedier, og effekten følger også med.

Men platformen får kun succes i sammenspillet med andre medier, og den skal ikke ses som en one-stop-shop for al displayannoncering.

Men hvorfor er platformen interessant, og hvilke problemer løser den i det nuværende mediebillede?

Vi har i Calibrate som nogle af de første i Danmark afviklet kampagner på Publisher Platformen, og kommer her med vores anbefalinger.

Vi er tilbage til medieplanlægning 101

For det første tåler det bestemt en gentagelse eller to mere: Det er blevet markant sværere at målrette og effektmåle digitale kampagner, end det tidligere har været.

Tredjepartscookien er død, og digitalt privatliv er mere aktuelt end nogensinde før. 

Før i tiden har brugen af forskellige datakilder, tredjepartsdata især, været instrumental i strategien på display.

Man har skulle navigere i en jungle af data-muligheder – altså i alt fra eksterne data-udbydere til dyre DMP-løsninger.

Men med alle restriktionerne, der begrænser mulighederne for at indsamle og profilere tredjepartsdata, er vi pludselig alle mere på lige vilkår, når det kommer til display annoncering.

Mediet og konteksten er nu i højsædet igen – og i Publisher Platformen er det lige netop disse to ting, som er i fokus.

At man kan vælge de medier, man mener passer målgruppen, og at man kan ramme dem i en kontekst, der er relevant.

Det er ikke fordi Publisher Platformen har opfundet helt nye muligheder – den har bare gjort det ekstremt tilgængeligt og skalerbart.

Konkurrencedygtige priser uden årsaftaler

For det andet har det længe krævet store muskler, og know how, at forhandle mediepriser.

Typisk får man en bedre pris, hvis man forpligter sig til en længere og større aftale, og det giver jo egentligt også rigtig fin mening.

Men det er bare ikke altid dér, den enkelte annoncør er på sin digitale rejse.

Så muligheden for at få konkurrencedygtige priser, uden at skulle svede over forhandlinger, og uden at skulle binde en del af sit samlede budget, er i den grad kærkommen.

Den efterspurgte transparens og høje kvalitet følger med

For det tredje har de seks mediehuse valgt at gøre forretningsmodellen transparent, og det er klart det rigtige valg, især når man kigger på målgruppen.

Publisher Platformens enkle transparens er en præmis for, at vi benytter os af Publisher Platformen.

Det er betryggende for os, og for annoncørerne, at ens investering går ubeskåret til medieeksponering.

100 kroner ind i platformen = 100 kroner ud til medieeksponeringer.

Det sikrer tillid til platformen, men er i den grad også grunden til at mange annoncører med stor effekt vil kunne investere deres budgetter i denne platform.

Vi var aldrig i tvivl om kvaliteten af medierne i Publisher Platformen, for vi har samarbejdet med medierne og annonceret på dem utallige gange før.

Men vi er alligevel imponerede over den performance, som vi indtil videre har set.

Det er visninger til en fornuftig pris, og med høj viewability. Vi håber selvfølgelig på, at de gode takter forsætter, og glæder os da også til at presse platformen så meget vi kan i jagten på at optimere bedst muligt.

Danske medier og journalistisk har brug for os

Vi kommer ikke udenom at 2020 har været et hårdt år og at covid-19 har påvirket os alle sammen. Danske medier og dansk journalistik er ingen undtagelse.

Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi agerer ansvarligt over for den danske mediescene, og tror på, at danske medier er vigtige nu – og om 10 år – og derfor bør tildeles de digitale budgetandele, som de neutralt vurderet fortjener.

Publisher platformen bør ikke stå alene

Det lyder jo alt sammen meget godt, så hvorfor ikke investere alle sine display annoncekroner på Publisher Platformen?

Det er der et par gode grunde til.

For det første kræver det stadig kompetent medieplanlægning at lykkedes med at integrere platformen ind i sit øvrige marketingmix.

Ønsker du eksempelvis at udnytte de muligheder der stadig er for at lave retargeting, er dette ikke muligt i Publisher Platformen.

Eller ønsker du eksempelvis at analysere dit display indkøb i dybden, tilbyder platformen heller ikke dybdegående rapporterings muligheder, som det ser ud lige nu.

Selve eksekveringen på platformen er gjort let tilgængelig, og mulig for en bred vifte af annoncører og bureauer, men tanker omkring timing, budget, kommunikation og overordnede mål med kampagnen – det kan den trods alt ikke tænke for dig.

Her er det derfor fortsat vigtigt at se tingene i et større billede, og vurdere hvorvidt platformen skal spille sammen med alle de andre medier man (bør) have på medieplanen.

Vi hos Calibrate ser platformen indgå, som en naturlig del af vores fremtidige rådgivning.

Men vi tror på, at platformen er stærkest i sammenspil med andre medier, og vi vil glæde os til at bruge den netop sådan.