Vi ved, at medier ikke alene skaber hele marketingeffekten – faktisk kun omkring 50 %. Derfor er det afgørende, at man også fokuserer på at optimere den kreativitet og kommunikation, som skaber de resterende 50 % af effekten.
AI giver kreativitet, kommunikation og udvikling af kampagnemateriale – især til de digitale platforme – helt nye muligheder. Det giver mulighed for at binde kommunikation, kreativitet og medieeksekvering endnu tættere sammen – og skabe endnu større effekt af marketinginvesteringen.
I den ene ende af skalaen kan AI anvendes til hurtigt og til en begrænset pris at udvikle store mængder digitalt kampagnemateriale, så selv mindre kampagnebudgetter får helt andre muligheder for at kommunikere til forbrugeren. AI kan også analysere, hvilke kreative elementer der performer bedst, og automatisk generere en lang række varianter baseret på tilgængelige AI-data. Endelig kan AI også bidrage til udviklingen af større kreative løsninger.
Vores kompetencer inden for AI Creative dækker hele spændet fra hurtig, billig formatproduktion til store kreative koncepter med AI som medskaber. Fælles for det hele: AI øger tempo og skala, men hos os holder mennesker fast i idé, kvalitet og ansvar – særligt nu, hvor EU's AI-forordning fra august 2026 stiller konkrete mærkningskrav til AI-genereret indhold.
Vi kan sammen med vores søsterbureau iO Denmarks kreative afdeling – hjælpe med at navigere i alle disse muligheder og træffe de rigtige valg om, hvornår og hvor det giver mening at sætte fuldt blus på AI's kreative muligheder – og hvornår man bør sætte grænser for AI's rolle i udviklingen af kundens kommunikation og kreativitet. Læs mere her.