Styrk din SEO – og få plads i AI-genererede svar 

Hvordan finder du de bedste kanaler for din målgruppe? Og hvordan sikrer du, at hver investeret krone giver værdi? I denne guide får du konkrete strategier til at optimere din marketingindsats og skabe målbare resultater, der kan mærkes på bundlinjen.

”Hvorfor ikke bare spørge ChatGPT eller en anden generativ AI i stedet for at google?” Sådan tænker flere og flere brugere. Her får du en guide til, hvordan du sikrer, at dit website bliver nævnt eller får et link i generative AI-resultater. 

Stadig flere brugere søger viden og stiller spørgsmål til generativ AI som ChatGPT, Gemini, Copilot, Claude og Perplexity, frem for at foretage en traditionel Google-søgning.  

Og ofte får de brugbare og præcise svar på det, de gerne vil vide, finde eller købe. Helt uden at besøge et website. Det betyder ny og skærpet konkurrence om brugernes opmærksomhed på forespørgsler, hvor dit website tidligere kunne have fået en visning og klik fra søgemaskinerne.   

SEO Best practices, som afsæt til AI-optimering 

Måske er du allerede stødt på forkortelser som AIO (Artificial Intelligence Optimization), LLMO (Large Language Model Optimization) og GEO (Generative Engine Optimization). De handler alle sammen om at arbejde bevidst, målrettet og systematisk med at sikre, at dit website bliver nævnt eller får et link i generative AI-resultater. 

I SEO arbejder vi med både veldokumenterede strategier, som beviseligt forbedrer synligheden i søgeresultaterne, og taktikker, der bygger på formodninger eller erfaringer, men som ikke er endeligt bekræftet.  

Ingen af AI-sprogmodellerne har endnu offentliggjort officielle retningslinjer. Men vores viden om, hvordan AI-modeller finder, forstår og vælger information, viser, at klassiske SEO best practices om pålidelighed, synlighed og relevans stadig er nyttige. 

Succesfuld SEO kræver en kombination af datadrevet indsigt og løbende tilpasning til konkurrence og søgemaskinernes skiftende algoritmer. Den samme tilgang kommer formentlig til at gælde for optimering mod AI-mentions. Derfor er det også den tilgang, vi bruger hos Calibrate.   

Giv generativ AI adgang til dit indhold  

Nogle websites blokerer alle AI-bots – måske uden at vide det. Det betyder, at ingen AI-modellerne kan hente og bruge indholdet. Hvis du vil nævnes og være synlig i generative AI, skal du derfor allerførst sikre, at robots.txt ikke blokerer crawl, samt undgå generelle bot-begrænsninger i din hosting eller CMS.  

Brug disallow-regler til at blokere bots, du ikke ønsker – men sørg for, at du ikke udelukker dem, du gerne vil have besøg af. 

Prioriter kvalitetsindhold med høj værdi for brugerne 

I store træk hjælper søgemaskinerne med at finde og linke til information uden at ændre indholdet. Generativ AI fortolker og genererer svar, der er sammensat af fragmenter. Det betyder, at indholdet på dit website står stærkere i forhold til AI-bots, når du giver klare og præcise svar på brugernes typiske spørgsmål og kommunikerer en tydelig og overbevisende værdi for brugeren: 

  • Skriv skarpe overskrifter, som præcist afspejler indholdet. 
  • Brug handlingsorienteret sprog og tydelig value proposition.  
  • Følg principperne fra Googles E-E-A-T, hvor Erfaring, Ekspertise, Autoritet og Troværdighed vægtes højt af algoritmen.   

Fra nøgleord til dialogbaseret søgning 

Stemmesøgning er tæt forbundet med udviklingen af generativ AI. Derfor kan optimering til naturligt sprog og spørgsmål, der afspejler den måde mennesker kommunikerer på, øge dit websites synlighed i ChatGPT’s og de andre AI-modellers svar: 

  • Arbejd med længere, mere naturlige søgefraser 
  • Brug spørgsmål-og-svar-struktur – det efterligner den sprogforståelse AI-modeller arbejder med 
  • Brug en naturlig, samtalevenlig tone i dit indhold  

Vær synlig i kataloger, fortegnelser og lokale søgninger  

AI-modeller henter ikke kun information fra traditionelle websites, men også fra troværdige kilder som directories og anmeldelsessites, som indeholder verificerede data og brugeranmeldelser. Hvis du er synlig her, øger du chancen for at blive refereret til i AI-modellernes søgninger.   

Sørg desuden for at være til stede på lokale søgninger i Google Business og Bing Places for Business og for at dine virksomhedsoplysninger er ensrettet på tværs af platforme. Uoverensstemmelser i kontaktoplysninger eller beskrivelser kan gøre det svært for både søgemaskiner og AI-modeller at forstå indholdet.  

Anmeldelser spiller også en vigtig rolle, da generativ AI, som nævnt, vægter troværdighed i form af relevante og pålidelige omtaler af dit brand højt.  

Skab resultater med stærk teknisk SEO  

Mange af de klassiske tekniske SEO-principper spiller en væsentlig rolle i, hvordan AI-modeller identificerer og gengiver information. Hurtig load-tid, mobilvenlighed, korrekt brug af strukturerede data som schema markup, sikkerhed og en logisk URL-struktur forbedrer indekseringen i søgemaskiner – og øger med stor sandsynlighed også chancen for at blive brugt som kilde af AI.  

Core Web Vitals, der måler indlæsningstid, interaktivitet og visuel stabilitet, er allerede vigtige for visning i Google. Det vil sandsynligvis også spille en rolle i AI’s valg af informationskilder. En stærk teknisk SEO-strategi forbedrer derfor ikke kun placering i søgemaskiner, men øger også sandsynligheden for at blive nævnt i AI-genererede svar.  

Overvåg din Share of Search   

Dit brands efterspørgsel og synlighed online spiller en vigtig rolle for, om det bliver nævnt eller linket til i generativ AI. AI-modeller bruger ofte søgedata og trends til at identificere relevante brands og emner.  

Hvis dit brand har en høj Share of Search, betyder det, at mange brugere søger på dit ”brand” eller variationer med ”brand + emne” eller ”brand + produkt”. Det øger chancen for at AI-modeller inkluderer det i deres genererede svar. Desuden kan et stærkt Share of Search føre til mere organisk trafik, omtale og links, hvilket potentielt yderligere forstærker din tilstedeværelse i AI-gererede resultater.  

Start optimeringen i dag 

Udviklingen fra ”Jeg googler lige” til ”Jeg spørger lige ChatGPT” går hurtigt. Hvis du vil sikre, at dit website ikke kun er synligt i traditionelle søgemaskiner, men også bliver en del af fremtidens AI-drevne indhold, er det afgørende at komme i gang nu.  

Ved at implementere teknisk SEO, stærkt indhold, strukturerede data og tydelig tilstedeværelse kan du øge sandsynligheden for at blive nævnt eller linket til i generativ AI.   

Spørgsmål eller brug for hjælp? 

Har du spørgsmål, brug for sparring eller hjælp til at komme i gang med at optimere dit website til større synlighed i svarene hos alle de nye AI-sprogmodeller? Du er velkommen til at kontakte Calibrates Head of SEO, Camilla Wiingaard

Relaterede indlæg

Faglig update
Effektiv brug af Performance Marketing: En guide til marketingsansvarlige

Performance marketing er en tilgang, der fokuserer på målbare resultater og effektiv brug af marketingkanaler. For at maksimere effekten af performance marketing er det...

Faglig update
Sådan gør du dine data til forretningsstrategi

Har du svært ved at overskue og gennemskue alle de data, du kan samle fra dine egne kanaler? Calibrates Martech & Data Director forklarer her, hvordan du kan bruge...

Faglig update
Annoncør og bureau i fælles front for transparens

Samarbejdet mellem Daells Bolighus og Calibrate, stikker dybere end den normale annoncør-/bureaurelation. Det er et grundlæggende værdifællesskab om transparens og...