Calibrates Social Media Specialist, Nora Løken, fortæller dig hvordan Metas AI-algoritme ’tænker’, hvorfor den er tidsbesparende for dig, og hvordan du kan bruge den til at effektivisere dine online salgskampagner. 

Når du sætter en Paid Social-kampagne op i Facebook Business Manager, tager Meta nu udgangspunkt i sin AI-maskinlæringsalgoritme, Advantage+, der automatiserer kampagneprocessen ved at finde de mest relevante placeringer, målgrupper, kreativer og geografiske lokationer.

Før var Advantage+ et tilvalg, men nu er det udgangspunktet og skal altså aktivt vælges fra, hvis du hellere vil køre en mere ’håndholdt’ kampagne.

Advantage+ kampagner adskiller sig fra traditionelle Facebook-kampagner ved at tilbyde en højere grad af optimering og automatisering inden kampagnestart – og undervejs i kampagnen. Den er designet til at gøre det lettere for virksomheder at bruge Metas annonceværktøjer uden at skulle sætte sig ind de utallige muligheder for detaljeret kampagneadministration. Så hvis du ønsker at spare tid på opsætning og løbende kampagnejusteringer, kan AI-værktøjet Advantage+ være et nyttig værktøj og en effektiv vej til at øge onlinesalget.

Et effektiv salgsværktøj

Advantage+ er optimeret omkring købsoptimering og konverteringskampagner. Hvis algoritmen fx ser, at der er en højere konverteringsrate for videobaserede annoncer på Instagram end på Facebook, vil for Advantage+ værktøjet løbende justere opsætningen på annoncerne på tværs af Meta-platformene for at effektivisere processen.

For nogle kan den automatiserede proces være en ulempe, fordi den fjerner friheden til at bestemme udseendet og opsætningen af annoncerne. Den giver også mindre kontrol over kampagneindstillingerne, end hvis du praktiserer manuel budgivning og detaljeret målretning. Advantage+ starter med at generere et bredt målrettet publikum, og det lyder jo umiddelbart som en modsætning til den traditionelle visdom, der ligger til grund for paid pocial strategi. Men muligheden for flere placeringer tidligt i kampagnen og den løbende automatiserede optimeringer hjælper effektivt med at finde flere relevante målgrupper. Og jo flere steder annoncen vises, desto større er chancerne for, at relevante målgrupper ser den. Du kan også få en forbedret performance ved at systemet viser annoncer på de tidspunkter og steder, der konverterer bedst.

Test op mod de traditionelle kampagner

Til en start kan det være en god ide at teste Advantage+ kampagner op imod de traditionelle kampagner, for at sammenligne forskellen i resultaterne. Husk at Advantage+ kampagner bruger længere tid på at tilpasse sig og lære data. Fordelen er altså ikke så tydelig på kort sigt, men Advantage+ kan give en langsigtet forbedring af kampagneeffektiviteten, fordi systemet bliver mere præcist over tid og efterhånden bedre og bedre til at forudsige og nå de mest værdifulde brugere.

Spørgsmål eller brug for vejledning til en Advantage+ kampagne?

Du er altid velkommen til at kontakte Calibrate for at høre mere om mulighederne med Advantage+ opsætning og blive klogere på, hvordan du bedst kombinerer Metas AI-algoritme med en mere traditionel tilgang til paid social-kampagner.

Relaterede indlæg

Faglig update
NGO i nyt bureausamarbejde

Calibrate og Mentorbarn er gået sammen om at rekruttere venskabsfamilier til udsatte børn og unge i hele landet Med Barnets Lov har alle anbragte børn og unge nu krav...

Faglig update
Brug AI til bedre Google Ads performance

I en verden, hvor data og teknologi spiller en stadig større rolle i markedsføring, er det afgørende at udnytte alle tilgængelige muligheder for at opnå succes. Her er...

Faglig update
Vi har ansat unge på TikTok som Trendspotters 

En anderledes platform med stort potentiale – men med for få indsigter  TikTok har for alvor etableret sig som en vigtig kilde til underholdning, inspiration og...