For et par år siden havde jeg bogen ”Forstå Fremtiden” med på ferie som sommerlæsning. 120 siders ræs gennem en teknologisk og gennemdigitaliseret nær fremtid, hvor robotter, ansigtsgenkendelse, machine learning, genværktøjet CRISPR, nye energikilder og alt muligt andet fantastisk/foruroligende er helt normalt.

Bogen slutter med en efterskrift, der kan koges ned til ”… og det eneste helt sikre er, at det aldrig mere kommer til at gå så langsomt, som det gør nu.”

Da LLM-tsunamien skyllede ind over os

Ja ja, tænkte jeg. Mon ikke der er rigeligt med fart på allerede? Jeg blev hurtigt og pludseligt klogere, da LLM tsunamien med ChatGPT og alle de andre Large Language Model AI’er skyllede ind over os. Og gjorde det alt for nemt at generere uanede mængder af (i bedste fald) middelmådigt, gennemsnitligt content.

For det er jo den logiske følge af LLM-skabt indhold: Laveste fællesnævner, tekster som repræsenterer et gennemsnit af al tilgængelig data. Ord sat i rækkefølge præcis som flest har gjort det før. Og det meste ser ovenikøbet ret okay ud ved første overfladiske blik.

Større synlighed gennem content

ChatGPT & Co sprøjter allerede AI-skabt content ud i alverdens digitale kanaler. Hvis det foregår lidt for automatisk og med hovedet under armen, er det enten spild af penge eller, endnu værre, direkte skadeligt, fordi søgemaskinerne mildt sagt ikke er glade for generisk, repetitivt indhold. Hverken på tekst eller billedsiden.

Til gengæld kan du skabe en stærk position, med stor synlighed gennem content, der skaber værdi for din målgruppe hvis du:

· Arbejder systematisk, vedholdende og iterativt med din AI-prompting som en stadig mere kvalificeret del af content produktionen.

· Arbejder bevidst med synergipotentialet i SEO/mediekanal/indholdsformater.

· Er bevidst om at have dit brand som meningsfuld og værdiskabende afsender.

· Har hele din palet af content (egne kanaler og paid) til at arbejde sammen i et effektivt økosystem, som er designet til at skabe konverteringer.

· Betragter content- og mediestrategi som uadskillelige tvillinger, der sammen kan blive store og stærke.

Alt sammen greb, der øger effektiviteten af dit mediebudget. Fordi indhold, der resonerer med modtageren og er placeret rigtigt, skaber engagement, loyalitet og bedre chancer for, at dit budskab trænger igennem og bliver husket. Indhold med en klart defineret identitet kan desuden øge brandgenkendelsen.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp?

Calibrate kan svare på spørgsmål og hjælpe med at udvikle en stærk content strategi, der øger effekten af dit mediebudget. Vi kan også hjælpe med SEO, produktion af redaktionelle tekster, SoMe-indhold, grafiske designere, videoproduktion og kreative koncepter, der skaber sammenhæng mellem brand, mediestrategi og indhold. Vi har et fleksibelt set-up og arbejder gerne sammen med jeres inhouse resurser, hvis det passer bedst.

Relaterede indlæg

Faglig update
Det skal du vide om Metas AI-værktøj Advantage +

Calibrates Social Media Specialist, Nora Løken, fortæller dig hvordan Metas AI-algoritme ’tænker’, hvorfor den er tidsbesparende for dig, og hvordan du kan bruge den til at...

Faglig update
NGO i nyt bureausamarbejde

Calibrate og Mentorbarn er gået sammen om at rekruttere venskabsfamilier til udsatte børn og unge i hele landet Med Barnets Lov har alle anbragte børn og unge nu krav...

Faglig update
Brug AI til bedre Google Ads performance

I en verden, hvor data og teknologi spiller en stadig større rolle i markedsføring, er det afgørende at udnytte alle tilgængelige muligheder for at opnå succes. Her er...