Samarbejdet mellem Daells Bolighus og Calibrate, stikker dybere end den normale annoncør-/bureaurelation. Det er et grundlæggende værdifællesskab om transparens og ordentlighed mellem to samarbejdspartnere, der er enige om, at værdier er til for at udleves i hverdagen.
”I Daells Bolighus har vi en ambition om at sælge kvalitetsvarer til almindelige mennesker med helt almindelige indkomster – til gode priser, som er til at forstå og nemme at gennemskue,” siger Brian Seemann Broe, Adm. Direktør hos Daells bolighus, og fortsætter:
”Et eksempel er vores tilgang til rabatter og priser, fortæller Brian Seemann Broe. Her stiller vi os på forbrugerens side med et klart budskab: Hos os kan du handle til ærlige, faste og lave priser 365 dage om året. Ingen falske rabatter, før/nu-besparelser eller andre lidt for smarte tricks, som gør det svært for forbrugerne at gennemskue, om de reelt gør et godt køb.”
Black Friday Prisgaranti til alle kunder
Daells Bolighus tror så meget på strategien ’ærlige, faste og lave priser 365 dage om året’, at de hele oktober og november giver Black Friday Prisgaranti.
”Køber du en vare hos os og, mod forventning ser den billigere et andet sted på Black Friday, udbetaler vi differencen. Det er et godt eksempel på den transparens og ordentlighed, vi praktiserer i hverdagen over for vores kunder,” siger Brian Seemann Broe.
Transparens og fælles værdiskabelse
Direktøren hos Daells Bolighus understreger at transparens, ordentlighed og fælles værdiskabelse gælder i alle dele af forretningen. Også eksternt i forhold til leverandører og samarbejdspartnere.
”Derfor er vi glade for samarbejdet med et mediebureau som Calibrate, som vi deler værdier med. Med dem har vi et 100% transparent samarbejde, som gør mig tryg ved, at vi altid får den størst mulige effekt af vores mediebudget, i stedet for de evige forhandlinger om pris og usikkerhed over, hvad det egentlig er man betaler for.”
Bevidst anderledes branchetilgang
Hos Calibrate deler CEO Heinrich Thomsen valget af transparens som en essentiel værdi, der netop udgjorde det forretningsmæssige fundamentet, da bureauet blev stiftet for lidt over 4 år siden.
”Vi valgte dengang en anderledes tilgang til en branche, vi havde været en del af i mange år. Målet var at drive et mediebureau med et værdisæt, der garanterer kunderne en transparent forretningsmodel med fuld økonomisk gennemsigtighed, samtidig med at bureauet leverer høj faglighed og god rådgivning,” siger Heinrich Thomsen, der generelt oplever en forskelligartet forhold til manglende transparens og objektivitet hos danske annoncører:
”Nogle er tæt på ligeglade og skænker det ikke en tanke. Andre ved, at der er noget om snakken, og at de skal se sig rigtig godt for i de forretningsmodeller, de bliver tilbudt, men farer måske også vild undervejs i et forvirrende og uigennemsigtigt bureaumarked. Andre igen har det som en grundlæggende præmis, at værdier som ordentlighed, transparens, objektivitet og høj faglighed skal gennemsyrede både det daglige samarbejdet og den bagvedliggende kontrakt. Heldigvis møder vi klart flest annoncører, der befinder sig blandt de to sidstnævnte grupper,” siger han.
”Vi fandt hurtigt ud af, at der var et værdimæssigt match, for Daells Bolighus lagde fra første kaffemøde vægt på, at de ønskede et fuldt transparent og tillidsbaseret samarbejde med et bureau de kan stole på. Både fordi, det svarer til deres egen værdier, og fordi de så selv kan høste de økonomiske fordele, der følger med en velgennemtænkt mediestrategi og optimerede indkøb.”
Ingen uigennemskuelige fee strukturer
Heinrich Thomsen understreger, at Calibrate tjener det samme, uanset hvilke anbefaling bureauet giver. Derfor kan Daells Bolighus og bureauets andre kunder være sikre på, at den rådgivning de får, ikke er farvet af skjulte indtægter, fx ved at anbefale én medieplatform frem for en anden.
”Vi har ingen komplekse fee-strukturer, vi ejer ingen digitale platforme og har ingen kick back eller volumenaftaler med medier, adtech eller dataleverandører. Det føles godt og rigtigt. For vores kunder og for os selv. Det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at reetablere den troværdighed, som mediebureauerne engang havde,” siger han og slutter:
”Og så er det med til at sikre, at Daells Bolighus har opnået større effekt af deres marketinginvesteringer. Hovedparten af vores kunder oplever 20-25% større effekt i form af flere besøg på deres sites, større omsætning i webshoppen og flere kliks på deres bannere, efter de er startet med at samarbejde med os.”