Vi har skabt det bureau, som vi selv ville vælge og med værdier, der gør en forskel

Vi har valgt at bruge vores mangeårige erfaring fra bureaubranchen til at skabe det bureau, som vi selv ville vælge samt det bureau, som vi – baseret på dialoger med mange danske CMO’s og CEO’s – vurderer, at annoncørerne efterspørger.

Calibrate er et uafhængigt, dansk og transparent medie- og marketingbureau, der via neutral og datadrevet rådgivning, gør marketing mere værdifuld og skaber målbare resultater for vores kunder.

Hos Calibrate har vi genskabt de værdier, som vi mener, at et mediebureau bør formes af. Det gør indholdet og kvaliteten af vores rådgivning bedre og annoncørernes marketing mere værdifuld.

Uafhængig

Vores uafhængige struktur sikrer, at vi udelukkende agerer ud fra ønsket om at skabe resultater og værdi for vores kunder.

Vi ejer ikke egne medier – og er ikke afhængig af at sælge medier.

Vi ejer ikke data – det gør vores kunder. Som et datadrevet bureau, indkøber, anvender og rådgiver vi i stedet om data.

Vi er 100% uafhængige og er ikke ejet af andre bureauer eller medier.

Transparent

Vores transparente forretningsmodel resulterer i fuld økonomisk gennemsigtighed og et fair samarbejde.

Vi er ikke økonomisk mellemmand mellem medier og annoncører, men agerer ud fra et armslængdeprincip.

Vi arbejder som rådgivere og aflønnes pr. time for den tid, som vi har aftalt at bruge.

Det synes vi er mere fair end en kompleks aflønningsmodel med forskellige fees, godtgørelser og profit fra salg af egne medier.

Neutral

Vores rådgivning er 100% neutral og uvildig, hvilket gør vores kunders marketing mere værdifuld.

Vores uafhængighed og transparens
gør det muligt at udøve 100%
neutral rådgivning.

Vi tror på, at dette – udført af erfarne rådgivere – vil øge værdien af annoncørernes marketingindsats.

Vi bruger vores erfaring til at gøre det komplekse simpelt, og fraværet af komplekse processer reducerer vores tidsforbrug med 10-20%.

Ansvarlig

Vores tilgang til medier er bæredygtigt og ansvarligt – for både vores kunder og den danske mediescene.

Vi rådgiver altid medieneutralt, og udfra hvad der er optimalt for kunden ift. målsætninger og effekt.

Men vi agerer også ansvarligt over for den danske mediescene, og tror på, at danske medier er vigtige nu – og om 10 år – og derfor bør tildeles de digitale budgetandele, som de neutralt vurderet fortjener.

Manglende erfaring, silotænkning og økonomiske interesserer bør ikke sende forkerte og for store budgetandele til udenlandske medier.